1800-tallets fælles og offentlige institutioner var i høj grad var præget af det private initiativ, fra stiftelser til realskole, forsamlingshuse og museum – mens byen tog sig af det elementære: kirke, rådhus, grundskole og fattighus. Men i perioden efter 1. Verdenskrig kom der en helt anden satsning på det offentlige: For det første voksede kravene til de offentlige ydelser og for begyndte ideen om ”velfærdssamfundet” at slå rod – i Rudkøbing bl.a. fordi byrådets flertal fra 1919 var socialdemokratisk.
I 1915 besluttede byen at bygge en helt ny skole ved Kastanievej, efter at den gamle borgerskole ved kirken var blevet for lille, trods forskellige annekser. På grund af dyrtiden blev byggeriet forsinket, så den nye skole først stod færdig i 1921. Men så havde byen også fået en usædvanligt flot bygning, som i dag er forbilledligt genbrugt som boligkompleks. Også det gamle amtssygehus på Spodsbjerg var, trods udvidelser, blevet for lille – så i 1925 blev sygehuset i samarbejde mellem Svendborg Amtsråd og Rudkøbing by udvidet til det dobbelte. Stort set den bygning, som nu er rådhus for Langeland Kommune, selv om den har mistet sin hvide kalkning og de oprindelige kønne vinduer.
I 1920´erne og -30´erne kom der nyheder som folkepension, offentlig forsorg, arbejdsløshedsunderstøttelse osv. og i Rudkøbing betød det bl.a. at fattighuset lukkede og blev delvist erstattet af et nyt De Gamles Hjem i den tidligere realskole 1927. Sygekasserne blev et tilbud til alle, og offentlige biblioteker blev en selvfølge i byerne, og i Rudkøbing blev der i 1942 bygget et fint hus til begge dele. I 1949 fulgte byens første kommunale børnehave, i 1957 blev museet kommunalt og samme år blev hjemmesygepleje obligatorisk i alle kommuner, kimen til vore dages omfattende hjemmepleje. Det var dog 1970´erne, der for alvor ændrede billedet af byens offentlige tilbud. Først og fremmest blev De Gamles Hjem erstattet af to nye store alderdomshjem (i dag ”plejehjem”): det private Danahus og det kommunale Rudkøbing Plejehjem. Begge indrettet i moderne lave bygninger i grønne omgivelser (noget som politikere og ældreråd nok værdsætter mere end beboerne). Samtidig knopskød Langelands Museum med stadig flere afdelinger, og byarkivet fandt sin plads i den gamle banegård. Endvidere opstod der flere børneinstitutioner, og som rosinen i pølseenden fik byen 2010 en helt ny skole, Ørstedskolen: flot, moderne og optimistisk dimensioneret.
Til gengæld er det gået stærkt ned ad bakke med alle de statslige og regionale institutioner, som før i tiden hørte til en normal købstad: I 1960´erne lukkede sygeplejeskolen, teknisk skole, handelsskolen og toldkammeret – og i de sidste 20 år er dommerkontoret, politistationen, posthuset og til sidst sygehuset lukket. Argumentet fra stat og ”væsener” har hele tiden været rationaliseringer og besparelser. Men er et samfund en forretning eller et samfund? Det er et godt spørgsmål.
Velfærdssamfundets offentlige bygninger i Rudkøbing
Kapellet

Ørstedsskolen