Offentlige bygninger i Rudkøbing: 1850-1915

O. 1850 havde købstaden Rudkøbing fornyet sit offentlige ansigt med byggeriet af nyt rådhus ((1845), ny borgerskole (1835-45), fattighus (1846) osv. Det nye efter 1850 var, at borgerne i stadig højere grad organiserede sig, først efter erhverv og interesser, senere politisk. Som det er blevet udtrykt, opstod der ”en borgerlig offentlighed”.
Især håndværkerne havde en sidste storhedstid, som skabte adskillige nye institutioner. Først skulle man sørge for sine egne: I 1851 grundlagdes ”Stiftelsen for trængende håndværkere og deres enker”, som i 1855 byggede den fint bevarede bygning i Ørstedsgade med små lejligheder. Det næste var at vise sin produkter frem for offentligheden, inspireret af de store verdensudstillinger rundt om i Europa. I 1857 blev Rudkøbing Håndværker- og Industriforening stiftet, og i 1862 afholdt man den første udstilling i rådhusets store sal.
Senere kom flere udstillinger, kulminerende med den store amtsudstilling på arealet nord for
Ørstedsparken 1904. Samtidig var der opstået behov for mere uddannelse, end den traditionelle lærlingeuddannelse kunne klare. I 1877 startede man en teknisk uddannelse, som i 1892 fik sit hus i en fornem Teknisk Skole i Ahlefeldtsgade (nr. 26, i dag Odd Fellow-ordenen) – et hus, der i stil og murværk skulle vise det bedste, tiden formåede. I 1886 fulgte byens handlende efter med en Handelsstandsforening og i 1900 med en særlig handelsskole.
Det nye selvbevidste borgerskab satte samtidig i fællesskab sit præg på byen. Først og fremmest var det ikke mere nok at mødes på rådhuset. I 1873 byggede gæstgiveriet i Brogade, nu ”Hotel Skandinavien”, byens første teater- og forsamlingssal – og der holdt Borgerforeningen sine arrangementer, indtil man i 1911 byggede egen sal ved Ørstedspavillonen. Samtidig begyndte et Forskønnelsesselskab fra 1882 at forvandle lunde og stier omkring byen til anlæg og promenader, og den driftige teglværksejer Ferdinand Christensen fulgte op med anlæg af badepavillonen ”Bellevue” og anlægget af ”Fredskoven”.
Også arbejderne og de nye religiøse bevægelser dannede fællesskaber og huse. Gennem 1880´erne og - 90´erne var der flere tilløb til en arbejderbevægelse, mn først i 1897 fik byen sin første ægte fagforening for Arbejdsmændene på ”Frøavlen” og havnen. Og blandt de religiøse bevægelser kan nævnes Indre Mission, som i 1909 byggede missionshuset ”Bethesda” i Ahlefeldtsgade, KFUM, der fik sine første egne lokaler i huset Ahlefeldtsgade 27, men i 1914 byggede eget hus (Ahlefeldtsgade 14) samt metodisterne og baptisterne, der byggede små kirker på hhv. Reberbanen og Østerbro (begge siden nedrevet).
Men ikke mindst ønskede borgerskabet nu en bedre undervisning til sine børn end den, byens skoler kunne give. I 1882 byggedes den stor Realskole på Ahlefeldtsgade (nu Borgerhuset). Ordet ”realskole” opstod i 1700-tallet om de skoler, som i modsætning til de lærde skoler underviste i ”reale” fag: regning, geometri, dansk og moderne fremmedsprog, og blev fra 1903 fælles betegnelse for de skoler, der gav mellemskole- og realskoleeksamen. I Rudkøbing lukkede realskolen i 1912, da borger- og friskolen var blevet omdannet til kommunal enhedsskole, og bygningen blev derefter først brugt som anneksskole, fra 1927 som ”De Gamles Hjem”.