Et maritimt miljø på Rudkøbing Havn på vej mod redning


Rudkøbing Havn er en landets bedst bevarede havne med bassiner, bygninger og spor af havnens liv gennem mere end 200 år. Et af de mest interessante kulturmiljøer er den gamle fiskerihavn, som blev anlagt i årene 1910-16 i forbindelse med, at der var sket et kraftigt opsving i fiskeriet fra Rudkøbing med bådenes motorisering, ny teknologi med notfiskeri og eksport til Nordtyskland. Fra denne tid er endnu bevaret to lange rækker gråmalede skure, der rummer fiskernes garn- og værkstedsboder – i dag mest anvendt af fritidsfiskere.

I 1914-15 blev bådeværftet, der siden begyndelsen af 1800-tallet havde ligget ved den gamle havn, flyttet til den nye fiskerihavn, hvor skibsbygmester H.C. Poulsen anlagde en bedding med tilhørende arbejdsskur og spilhus til ophalerspillet. I 1934 blev beddingen med dens bygninger overtaget af Rudkøbing Havn og derefter udlejet til en række lokale skibsbyggere. I 1989 og 1995 blev beddingen to gange istandsat, men i 2017 måtte den sidste skibsbygger, Bent Hartvig Nielsen, lukke virksomheden. Siden da gik beddingen og dens bygninger i langsomt forfald.

I lang tid havde Bevaringsforeningen for Langeland og Strynø været bekymret for spilhuset, som langsomt mistede sin pynt. I januar-februar 2023 tog et par behjertede folk imidlertid initiativ til at danne en gruppe Spilhusets Venner, som var villige til at gå i gang med at redde huset. Gruppen blev derefter en del af Bevaringsforeningen for Langeland og Strynø, så undertegnede som formand kunne begynde at søge om midler og forhandle med kommunen. Kommunens havneudvalg havde tidligere afsat 23.000 til spilhuset med planer om et ”Ung i arbejde”-projekt, og nu fik vi grønt lys til at bruge pengene til materialer, endda uden moms og skaffet gennem kommunens indkøbsaftaler.

I april gik gruppen i gang under kyndig ledelse af tømrermester Till Thomsen, der er medlem af Bevaringsforeningens bestyrelse. Gennem sommeren og det tidligere efterår knoklede gruppen, der nåede op på ca. 10 medlemmer, både mænd og kvinder, med spilhuset, og det lykkedes inden vinteren at få fornyet alle fire sider af spilhuset med ny bræddebeklædning, vinduesindfatninger og dekorative friser og tagudhæng mv. Samtidig blev huset malet op, og vi valgte farverne svensk rød og gul. På gamle fotos af huset kunne vi skimte, at huset havde stået mørkt med en lys frise langs kanten. Det er muligt, at huset oprindeligt havde stået mørkegrønt og hvidt, men i nyere tid havde rød og gul været farverne – og samtidig passede det til to andre gamle bygninger, der er blevet restaureret på Rudkøbing Havn: Det gamle DFDS-pakhus fra 1908 og kiosken ”Sekskanten” fra 1914. Tilbage står udskiftningen af tjærepaptaget og genskabelse af de dekorative vindskeder. Men det er sikret ved to bevillinger på hver 50.000 kr. fra hhv. Spodsbjerg Færgebros Fond og Halbergs Familiefond i Svendborg. Så det går Till Thomsen i gang med, så snart vejret tillader det. Arbejdsgruppen får også opgaver, bl.a. at male indvendig og 2. gang udvendig, opsætte dekorationer og retablere vindfløjene.

De enestående fiskeskure havde også været i kommunalt eje. Men havnen havde mest indkasseret huslejen, men ikke gjort meget ved husene. I efteråret 2023 blev der derfor dannet en brugerforening Rudkøbing historiske Fiskerihavn, som efter lidt bøvlede forhandlinger nu har overtaget skurene fra 1. januar. Foreningen har allerede modtaget flere fondstilskud, og går bl.a. her til foråret i gang med at renovere den dårligste ende af den nordlige skurrække. Samtidig har Bevaringsforeningen og den nye forening haft to konstruktive møder, hvor vi er blevet enige om at trække på samme hammel. Bl.a. er det tanken, at den nye forening overtager beddingen og spilhuset, hvis kommunen siger ja.

Mht. beddingen har der naturligvis været mange tanker, bl.a. med hensyn til den vellykkede redning af Lillebælt-Værftet. Men der er ikke p.t. basis for et egentligt værft i Rudkøbing; der står ingen skibsbyggere parat, og havnens gamle træskibe bruger værfterne på Ærø og i Svendborg og Middelfart. Og selv om maskinen i spilhuset forbløffende nok fungerer, kan vi ikke få beddingsvognen til at rokke sig. Samtidig er ophalerskinnerne, der rækker langt ud i bassinet, ustabile. Værkstedet ved beddingen er også faldefærdigt og står ikke til at redde. Alt i alt må vi nok indtil videre lade beddingen stå som et historisk monument - og så arbejde på at få beddingen istandsat til selvbyggere, dvs. som ”pusleplads” til lokale bådeejere, men uden brug af beddingsvogn og skinner.

Alligevel må vi sige, at Rudkøbing gamle fiskerihavn, der for et år siden lå i langsomt forfald nu er på vej mod redning takket været to næsten samtidige initiativer, der nu bliver forenet. Mht. resten af havnen, som er en skønsom blanding af gamle bygninger, værksteder og småvirksomheder, to kæmpe kornsiloer fra 1961 / 1984 samt et enkelt boligbyggeri fra 1990´erne, lysner det også. Efter at Bevaringsforeningen i foråret 2013 fik forpurret en plan om et 12 etagers højhus midt i den ældste del af havnen (Bassinet fra 1825), arbejder kommunen hen imod en helhedsplan for havnens fremtid. Der er afsat 1 mio. i budgettet og der er kontakter til bl.a. Realdania om bistand til processen.

Peter Dragsbo