Byvandring i det gamle Rudkøbing


Bevaringsforeningens forslag til en byvandring starter og slutter på Torvet, byens gamle centrum. Turen tager ca. 5 kvarter og går især gennem den ældste del af Rudkøbing – men strejfer også de gamle forstæder fra 1850´erne og nogle af de nyere kvarterer som f.eks. villakvarteret bag Ørstedsparken og Ahlefeldtsgade. Der er mange andre gode ture at gå i og omkring bykernen. En af de mest spændende er at følge Engstien fra Engdraget ved Østergade ud til Fredskoven eller følge stien videre ad små stier til Havnen, til Rue Villavej og den gamle kirkegård. God tur!

 

Torvet
Det nuværende torv er byens gamle torv. Muligvis var torvet større i middelalderen med en udstrækning ned til Gåsetorvet. For enden af Torvet ses det gamle rådhus. På dette sted har der siden middelalderen ligget et rådhus. I 1639 opførte byens borgmester et nyt rådhus i to etager og
bindingsværk med gavlen mod Torvet. Efter mange års forfald blev det i 1791 erstattet af byens første murede rådhus i en etage med facade mod Torvet. På grund af øgede krav til plads blev et nyt og større rådhus opført 1843 efter tegning af hofbygmester, professor Jørgen Hansen Koch (1787-1860), som også tegnede rådhuse i bl.a. Middelfart, Svendborg og Ringsted. Rådhuset blev bygget med tingstuer, arkiv, 12 arrester, boliger til politibetjentene samt en sal på 1. sal til offentlige forsamlinger, baller og skuespil. I årene 2013-18 blev det gamle rådhus ombygget til menighedshus med fornem støtte fra A. P. Møller-fonden. Busten af Frederik 7. stod oprindeligt fra 1867 på Torvet, men blev i 1872 sat op på bygningen i forbindelse med en ombygning af hele facaden. Busten var et tydeligt politisk signal om modstand mod ”den reviderede grundlov” fra 1866.


I 1882 blev der opført en selvstændig arrestbygning bag rådhuset; den blev senere ombygget til rådhusformål og er nu nedrevet. Den åbne plads skal indrettes som grønt område, men venter på en god plan, der understreger det historiske miljø. Også selve Torvet blev i 2005 nyindrettet med bl.a. springvand og ny belægning. Det er blevet kønt, men der mangler nogle træer! Rundt om Torvet ses typisk købstadbebyggelse fra 1800-tallet. Ældste bygning er præstegården på hjørnet af Ruestræde, opført 1760 i bindingsværk med karnap mod gaden. På dette sted har der ligget præstegård siden middelalderen.

På det modsatte hjørne ligger Torvet 6,
”Hestehandlergården” fra 1761 (forhuset dog forhøjet med ny facade i 1863) med smukke
bindingsværksbygninger i gården, et fint mansardpakhus mod Ruestræde og bagest en sekskantet maltkølle (til tørring af korn til ølbrygning). Kig ind ad porten fra Ruestræde! Nabohuset Torvet 4 var tidligere farvergård, facaden er fra 1883.

På hjørnet af Grønnegade (Torvet 1) lå indtil 1884
Tranekær Slots kornmagasin som et levn fra den tid, hvor herregårdene handlede selv. Går man op ad Ruestræde har vi præstegårdshaven til venstre. For enden af strædet ligger Rudkøbing Bymølle. Møllen kendes fra 1600-tallet, men den gamle møllerbolig med mansardtaget er fra 1700-tallet, mens selve møllen er bygget 1826.

Går man videre, kommer der først en lille række
småhuse og derefter Rudkøbings ældste villakvarter, Rue og Rue Villavej. I en stor park ligger den flotte ”Villa Møllen”, som blev bygget i 1875 som hovedbygning til en stor dampmølle, som er brændt og borte.

 

Kirken
Rudkøbing Kirke er byens ældste bygning. Rester af kampestensmure fra 1100-tallet viser, at Rudkøbing blev anlagt i den tidlige middelalder, måske samtidig med det ældste Tranekær Slot. Det meste af kirken er bygget i 1200-tallet i teglsten med takkede gavle, især den flotte korgavl mod øst. Mod nord blev der tilføjet et lille sakristi og omkring 1500 en korsarm. Oven på korsarmen byggede byen i 1621 et tårn med gavle og spir i renæssancestil. Kirken blev restaureret i 1895-97; her blev murværket renset for puds og kalk. I det indre ses bl.a. en prædikestol fra 1608 og to kirkeskibe fra 1795 og 1811.

Kirkepladsen
Rundt om kirken lå tidligere byens kirkegård, der oprindeligt strakte sig helt ud til Smedegade, Grønnegade og Brogade. I 1812 blev kirkegården nedlagt, og en ny kirkegård blev anlagt syd for Brogade. Kirkegården var oprindeligt omgivet af diger af sten og jord, men i slutningen af 1600-tallet og begyndelsen af 1700-tallet blev kanterne udstykket til små grunde og bebygget med småhuse. Et af de ældste huse er det lille gavlhus Brogade 10.; et andet er ”Parykmagerens hus” nr. 6; her gik brødrene Ørsted til undervisning i tysk m.m. hos parykmager Oldenburg. Vest herfor ligger den katolske Skt. Bents Kirke, som blev oprettet i 1924 med kirkesal mod Brogade og klokkestabel mod Kirkegyden (arkitekt Frits Jørgensen, Svendborg). På Smedegades
sydside blev der i 1700-talet bygget bolig til degnen samt borgerskole og friskole. Da kirkegården var nedlagt, blev en ny borgerskole i 1835 bygget vest for kirken (udvidet til det dobbelte 1845). Derefter blev de gamle skoler i Smedegade ombygget til hhv. fattighus (fra 1836), svendehjem og stiftelser (”Enkemadam Jakobine Schmidts Legat” og ”De Gladske Legatboliger”).

 

Brogade
Brogade er byens gamle hovedstrøg. Her ligger på de store grunde på sydsiden en lang række fornemme huse, tidligere købmandsgårde, gæstgiverier (bl.a. det historiske ”Hotel Skandinavien”, Brogade 13) og byens største håndværkergårde. Ud for Gåsetorvet ligger det tidligere Rudkøbing Apotek (Brogade 15). Her blev to af Danmarks berømteste mænd født: videnskabsmanden Hans Christian Ørsted (1777-1851) og juristen og politikeren Anders Sandøe Ørsted (1778-1860). Fra Ørstedernes tid er kun bevaret laboratoriebygningen i gården; forhuset er bygget af apoteker Bauer i 1856. Statuen af H. C. Ørsted på Gåsetorvet blev rejst i 1920, 100-året for Ørsteds påvisning af elektromagnetismen. Statuen er en kopi af H. V. Bissens original i København fra
1880.

På hjørnet af Brogade og Havnen ligger den store gamle købmandsgård ”Strandgården” (Brogade 25 mm.). Gården blev samlet 1806, udbygget med det store kornmagasin 1844 og et nyt forhus mod Brogade 1852, bygget i sønderjysk præget senklassicisme med originalt buet glas i ruderne. ”Strandgården” var i Pilegaard-Bay familiens eje 1825-1863, men har siden 1863 været ejet af købmandsfamilien Nielsen. ”Strandgården” er et enestående og velbevaret kompleks samlet omkring to gårdspladser; kig ind ad porten fra Havnen, men husk at ejendommen er privat boligområde.

Brogade er byens hovedforbindelse mellem havnen og centrum. Hele gaden kunne fortjene en mere indbydende indretning; ikke fancy bump og blomsterkummer, men en smuk fælles ”bund”, der understreger gadens forløb, giver mulighed for forsigtig bilkørsel, men især gør det indbydende at gå hele vejen. Ved samme lejlighed bør Gåsetorvet gøres til en helhed med udeservering osv.

 

Havnen
Rudkøbings havn var oprindeligt bare en skibsbro, dvs. en mole ud for Brogade (deraf navnet). På grund af stigende handel og søfart blev det første bassin med kajer anlagt 1821-26, det der kaldes Gammel Havn. I 1847 blev der bygget et nyt og større bassin nord for skibsbroen, og nord for det i 1883-87 en lille bådehavn, som i 1910 blev udvidet til den nuværende fiskerihavn. På havnen ses bl.a. på molen ud for Gammel Havn det smukke tidligere dampskibspakhus, bygget 1916 af D.F.D.S. i nationalromantisk stil (restaureret 2016). På Havnepladsen ses den tidligere toldbod, opført 1891 i røde mursten med et lille klokketårn (arkitekt J. Vilhelm Petersen, Odense) - den første toldbod lå lige foran ”Strandgården”. Nærmere midtermolen ligger den lille havnekiosk fra begyndelsen af 1900-tallet (udvidet 2020).

Syd for Gammel Havn ses to store bygninger: Dels ”punkthuset” med mansardtag, som faktisk er et gammelt kornmagasin, men som ved en fejltagelse blev skalmuret og gråpudset i forbindelse med indretning til ejerlejligheder. Bagved ligger det store ejerlejlighedskompleks ”Løves Pakhus” på samme sted som A/S Langelandskorns tidligere store pakhuse. Heldigvis eneste mondæne boligbebyggelse på Rudkøbing Havn – ikke mere af den slags!

Fortsætter man ned til lejerne for færgerne til Marstal og Strynø ser man to fine bygninger: Dels den lille ventesal, udformet som et romersk tempel med søjlegang og urtårn, og til højre derfor det tidligere færgepakhus. Begge dele blev bygget 1925 (arkitekt Frits Jørgensen, Svendborg), da der blev oprettet direkte jernbaneforbindelse med Svendborg (ved færgepakhuset ses stadig et stykke jernbanespor).

Går man mod nord, kommer man til den gamle fiskerihavn, som blev anlagt 1910-16 i forbindelse
med opfyldningerne til Langelandsbanen. Dengang var fiskeriet efter sild, torsk og ål med bundgarn og not en vigtig del af byens erhvervsliv. Til fiskerne blev der o. 1920 bygget to lange gråmalede træbygninger med 23 rum til fiskernes garn og grej. I 1920´erne var der 64 heltids fiskere i Rudkøbing, i dag er der kun fritidsfiskere. Ud for fiskerihavnen ligger den gamle bedding, anlagt 1914, efter at Boas-slægtens gamle skibsværft på havnen var blevet nedlagt i 1909. Sidste skibsbygger var Bent Hartvig Nielsen, som stoppede i 2017. Det gamle spilhus på beddingen fra 1914 blev i 2024-25 istandsat af Bevaringsforeningen, og de historiske fiskerskure er 1. januar 2025 blevet overtaget af en forening, som r i gang med at restaurere dem.

Længere mod nord kommer det store havneterræn, som blev opfyldt til jernbanespor og remiser, da Langelandsbanen åbnede i 1911. Her opstod flere erhvervsvirksomheder, og da banen lukkede, blev remisen ombygget af bådebygger H. Leth Christensen, der fik succes med sine ”Bianca”- sejlbåde. Den første lystbådehavn blev indviet 1938, mens Skudehavnen blev anlagt 1989.

 

Havnegade
Nord for Brogade gik havet tidligere ind til kanten af Ramsherreds baghaver. I 1874 blev en ny Havnegade anlagt, og i 1876 blev Vinkældergade forlænget til Havnegade. Derefter begyndte der at blive bygget huse langs gaden. I 1901 blev Havnegade så forlænget hen til Strandgade. På hjørnet af Brogade ses Havnegade 2, det gamle ”Hotel Rudkøbing”, opført 1913 af ark. Frits Jørgensen, Svendborg – en meget smuk bygning i tidlig Bedre Byggeskik-stil, som trænger til en kærlig hånd. Det er faktisk et af byens fineste huse – og kan blive det igen! På Havnegades vestside ses den tidligere banegård, som blev opført 1911, da Langelandsbanerne blev anlagt (arkitekt Helge Bojsen-Møller). Efter at de langelandske baner blev nedlagt 1962, har bygningen rummet
Rudkøbing byhistoriske Arkiv. Gå om på bagsiden og se det enestående 24 timers-ur! I 1911 blev Havnegade forlænget hen til Kastanievej – men først, da Langelandsbroen blev indviet, blev Havnegade også sammen med Ringvejen øst om byen forlænget frem til den nye brovej. Havnegade har mange flotte huse på by-siden, men gaden er alt for bred og kedelig – her kunne det hjælpe med allétræer, køn belysning og restaurering af nogle af husene.


Ramsherred og Strandgade

Ramsherred er en af byens bedst bevarede gader. Gaden opstod i middelalderen som en række småhuse langs stranden, beboet af fiskere, søfolk og fattigfolk. Navnet Rams-herred, som også findes i andre byer, betød da også egentlig ”området med skidt folk” (jfr. ramsløg = ikke rigtige løg). O. 1700 byggede nogle skippere gavlhuse i sønderjysk stil (nr. 5 og 7). Oprindeligt var kun vestsiden bebygget, siden blev hele gaden bebygget med små huse; stykket nord for Strandgade blev først anlagt efter 1850. I denne ende skal man bl.a. bemærke huset nr. 93, der tidligere blev kaldt ”Slottet”; det er bygget i 1879 og har bl.a. været navigationsskole. Huset nr. 66 var tidligere ”Rudkøbing Asyl for Småbørn”, oprettet af borgmester Sager, og på hjørnet af Strandgade (Strandgade 13) ligger den tidligere fattiggård fra 1846, der var fattiggård til 1933. I dag er Ramsherreds mange små huse med haver eftertragtede boliger.

Strandgade var tidligere en blind vej og hed derfor ”Blindestræde” indtil 1898. I 1868 blev den forlænget ned til vandet, men fik først forbindelse med Havnegade i 1901. Den nordlige husrække er en af de mange ”lange længer”, dvs. ens småhuse, der blev opført af lokale murermestre i 1800-tallet; husene i Strandgade blev opført af murermestrene Buch og Weidemann i 1841.

 

Grønnegade-kvarteret
Gaderne Grønnegade, Smedegade og Vinkældergade hører til byens ældste gader. Grønnegade har også været kaldt Torvegade og Adelgade; det tyder på, at det en gang var en vigtig gade. Heromkring finder vi også nogle af byens ældste huse. På grund af store bybrande i 1580 og 1610 samt de omfattende ødelæggelser af byen under den store svenskekrig 1658-60 er der dog intet bevaret fra renæssancens tid. Men i husene Grønnegade 17 og Smedegade 2 ses rester af en stor købmandsgård, som blev oprettet af holsteneren Dines Witt efter 1660. Gården blev opdelt i mange ejendomme i 1823 og en del er siden forsvundet. Til gården hørte småhusene Vinkældergade 5-9; nr. 7 er faktisk fra 1600-tallet, men blev desværre skalmuret så sent som 1981.
 
Lige overfor, i Vinkældergade 2, ses i gården resterne af et toetagers gavlhus fra slutningen af 1600-tallet (Kig ind ad porten, men husk: privat ejendom). I sidehuset ses gennemstukne bjælkehoveder (dvs. bjælkehovederne tappet ud gennem stolperne) – en konstruktion, som gik af mode omkring 1750. Samme konstruktion skjuler sig bag pudset på det lille gamle hus Grønnegade 3.


På hjørnet af Grønnegade og Smedegade (Grønnegade 13) ligger en nyere, men meget smuk lille bygning – byens gamle sprøjtehus, bygget 1834 i fineste klassicistiske stil med pilastre, trekantgavl og det hele. Mesteren for huset var bygmester Frederik Nielsen (1805-75), der fik borgerskab som murermester i 1832, tidsnok til at stå for både sprøjtehuset, den nye borgerskole ved kirken. Et andet sjovt hus i kvarteret er det røde hus Vinkældergade 17. Det ligner en garage, men er faktisk bygget i 1903 af Rudkøbing Ligkasse til at rumme de ligbårer, som man brugte til ordentlige begravelser.

 

Nørregade med de store gårde
Nørregade var tidligere byens eneste forbindelse til den nordlige del af øen med Tranekær grevskab og de andre store herregårde. Arkæologiske fund viser, at byens gamle for længst forsvundne Nørreport lå midt på strækningen mellem Ørstedsgade og Strandgade. I Nørregade opstod en række fornemme købmandsgårde, og da Nørregade aldrig blev forretningsgade, er miljøet med de store gårde fra årtierne omkring 1800 næsten intakt bevaret.

Et af de største komplekser er Nørregade 19-21 ved hjørnet af Strandgade. Hjørnehuset Den
gamle Borgmestergård er opført 1802, dog ikke af en købmand, men af en toldinspektør Barthold Hoe. Det var dengang byens første helt grundmurede privathus, formentlig opført af byens første murermester Friedrich Chr. Nielsen, som fik borgerskab i byen i 1802.

Nørregade 17-19 blev
samlet af købmand Erich Bay og hans efterkommere 1804-1848 og derefter ejet af byfoged Hans Carl Sager (1851-1883). Sager var fra 1849 by- og herredsfoged for Rudkøbing, fra 1869 til sin afgang med titel af borgmester. Efter Sager blev gården ejet af brændevinsbrænder og fotograf Hans Jacob Hansen. Det lille hus i gården ser gammelt ud, men er Hansens tidligere fotoatelier, opført 1925.

Nørregade 21 blev i sidste øjeblik reddet fra nedrivning af A/S ”Den gamle
Borgmestergård” og restaureret 1972-74. Tænk, at det flotte hus kunne være forsvundet – hatten af for redningsfolkene!

Overfor ligger den store pragtfulde bindingsværksgård, Bondos Gård Nørregade 12-14, opført i sidste del af 1700-tallet. Bemærk bl.a. de fine kviste i taget og den fornemme hovedindgang ad en dobbeltløbstrappe. I nyere tid blev gården restaureret og indrettet til lejligheder, bl.a. med en nyopført længe i gården, hvor der før var vognport. Den lille bindingsværksbygning i gården er bygget 1799 som stald og lade; den blev i 1986 reddet fra nedrivning og har tilhørt Bygningsbevaringsfonden i Rudkøbing og Langelands Museum.

 

Ørstedsparken
Når man kommer fra byen via Nørregade, kan man fra Strandgade ad en lille sti nå frem til Sagers Allé – en gangsti kantet af klippede træer. Stien var oprindeligt en reberbane, men blev omdannet til promenade, da byfoged Sager (boede i Nørregade 21) i 1870´erne begyndte at omdanne sin private have til Ørstedsparken. I 1884 forærede Sager parken til ”Rudkøbing Forskønnelsesselskab”, og i 1906 blev parken overtaget af byen. Det ældste mindesmærke i
parken er dobbeltmonumentet for H. C. og A. S. Ørsted, rejst af borgmester Sager i 1879. Der er også en mindestøtte for Sager selv, rejst 1903, et mindesmærke for A. S. Ørsted samt en buste af bysbarnet bibliotekar J. Chr. Bay, Chicago, rejst 1955 af dansk-amerikanere med langelandske rødder. I 2011 blev parken istandsat med ny belysning, skænket af Langelands Elforsyning.

Nord for parken ses Ørstedspavillonen (ØP). Ideen til en restaurant på hjørnet mellem Ørstedsparken og stranden opstod 1906. I 1908 indviedes første del ud mod Havnegade, opført af ”A/S Ørstedspavillonen” efter tegninger af bygmester Frederik Rasmussen og lærer Johs. Piil Jørgensen (forstander for Teknisk Skole) i tidstypisk villastil (udvidet 1909). I 1911 byggede Borgerforeningen, der indtil da havde holdt til i ”Hotel Skandinavien”, en stor tilbygning – i dag den bageste del med ”Tårnet”, til teatersal og mødelokaler(arkitekt: Chr. P. Bowman, Rudkøbing). Samme år solgte A/S Ørstedspavillonen forhuset til Borgerforeningen, som ejede ØP til 1965. Efter mange års forfald blev ØP i 2010 købt af ”Foreningen Ørstedspavillonen”. Efter et stort frivilligt arbejde og 10 mio. kr. fra A. P. Møller-fonden blev ØP i 2015 restaureret til at være hele øens nye forsamlingshus med et helt nyt indgangsparti i glas (arkitekter Karl og Christian Ramvad).

 

Villakvarteret
Kvarteret bag ØP blev udstykket 1906 af købmand Alfred Nielsen, efter at der i 1904 havde været en stor Amtsudstilling på arealet. Platanvej og Lindevej blev udlagt af Alfred Nielsen, mens Kastanievej blev tilføjet af kommunen på kommunalt ejet jord. Kvarteret rummer tidstypiske villaer i mange stilarter; ofte brugte byens murermestre mønstertegninger fra andre byer. Ud mod havnegade ligger nogle af kvarterets smukkeste huse, bl.a. det engelsk inspirerede dobbelthus Havnegade 102-104, tegnet 1912 af arkitekt Chr. Bowman, Rudkøbing.

Ved Fredensvej byggede Rudkøbing by i årene 1916-22 den nye Rudkøbing Skole (arkitekt: Ludvig Andersen, tegning 1915). Den fornemme hovedbygning skal i 2021 ombygges til lejligheder – desværre med altaner, som vil ødelægge noget af bygningens fornemme arkitektur (se også indgangsdørene på bagsiden!). I 1955 blev skolen udvidet med nye længer i røde mursten (arkitekt Ejnar Mindedal Rasmussen, Svendborg) – i dag bl.a. Sundhedshuset.


Nørrebro og Ahlefeldtsgade

Fra villakvarteret når vi til Nørrebro, en lang forstadsgade, bygget langs landevejen til Nordlangeland. Her ser vi et andet eksempel på de lange rækker af småhuse fra 1850´erne, nr. 56-62, bygget 1856 af murermester C. M. Christensen. På hjørnet af Strandlystvej ligger også resterne af de tidligere kommunale værker, ud mod Nørrebro det gamle elektricitetsværk fra 1910 (i dag ”Dyrenes Butik”), og bagved lå gasværket, som var blevet anlagt i 1894. Her blev senere opført byens første fjernvarmeværk.

 

Ahlefeldtsgade blev anlagt som privat vej i 1880 og hed oprindeligt Skt. Knudsvej. I 1887 blev gaden overtaget af byen og i 1890 døbt Ahlefeldtsgade, selv om navngivningen efter lensgreverne på Tranekær gav kritik fra radikale og socialdemokrater i byrådet (Den radikale avis skrev: ”Min søn, om du vil i Verden frem, så buk!”). Gadens første bygning var et jernstøberi, senere motorfabrik, som lå, hvor der nu er parkeringsplads bag ”Fakta”. Derefter blev gaden bebygget med både private huse og en række fællesbygninger. Kommer man nordfra, er den tilbagetrukne bygning nr. 31 opført for KFUM i 1914 (arkitekt Ludvig Andersen, Rudkøbing) i nyklassicistisk stil. Bygningen overgik bagefter til Odd Fellow-logen, men var igen hovedkvarter for KFUM fra 1961 til 1994. Nabohuset nr. 29 er opført i en sjov tyskinspireret stil; 1. salen med den murede altan var beregnet til udlejning til KFUM, indtil de fik egen bygning.
Nr. 27 er missionshuset ”Bethesda” bygget af Indre Mission 1909 (arkitekt Chr. Bowman, Rudkøbing). På den anden side ligger den tidligere tekniske skole (nu Odd Fellow-logen, Ahlefeldtsgade 26, som blev bygget i 1892 (arkitekt Emil Schwanenflügel, Odense) i italiensk renæssance med mange fine detaljer, som skulle vise håndværkets evner. Og til sidst har vi Borgerhuet, nr. 13-15, den tidligere private realskole, som blev bygget i 1882.

Midtvejs i gaden passerer vi det lille stræde Reberbanen. På selve vejen har der aldrig været reberbane, men går man ad vejen lidt mod øst, ser man den tidligere reberbane som en helt lige nord-syd-gående sti mellem Ørstedsgades og Ahlefeldtsgades ejendomme – og der har også ligget en reberbane øst for Ahlefeldtsgade.

 

Østergade
Efter at have passeret SuperBrugsen og Fakta, hvis arkitektur ikke behøver at kommenteres her, er vi ude i Østergade, byens nuværende hovedgade. Strækningen af Østergade fra Ørstedsgade ud til hjørnet af Jens Winthers Vej er en gammel forstadsbebyggelse, der i årene 1850-70 voksede op langs landevejen til Spodsbjerg og Sydlangeland. Mellem butiksejendommene ser man endnu rester af de små huse fra forstadstiden. Idéer om at lave store huller i husrækken til ”pladser” synes heldigvis skrinlagt – Østergade er en helhed, en beskyttet og intim bygade med husrækker på begge sider!

Ved SuperBrugsen kan man også gå videre ad den ikke-kønne parkeringsgade Engdraget ned til
Vejlen. Følger man Engstien til højre oplever man noget helt enestående i danske byer: at man kan gå på en sti og til den ene side have haverne bag hovedgaden, til den anden side enge og skove. Sådan så grænsen mellem land og by i de danske byer før 1850 – men nu ses det stort set kun i Rudkøbing. Engstien fortsætter dels med en allé tværs over vejlen til byens gamle lystanlæg Fredskoven med Skyttelaugets skydebane, dels bag om Rue til kysten ved Bellevue. Men undervejs er der også små stier op til Østergade, til Bymøllen og kirkegården – en spændende labyrint af stier!

Vælger vi at følge Østergade ind mod byen, kommer vi igen ind i middelalderbyen ved hjørnet af Ørstedsgade. Her lå i 14-1500-tallet den gamle Østerport. Derimod har der aldrig i middelalderen været vold og grav rundt om byen, blot et hegn eller dige. Men arkæologiske udgravninger har vist, at der i forbindelse med de to svenskekrige, Torstenssonfejden 1644 og den store svenskekrig 1657-60 blev anlagt volde og grave rundt om byen – i 1644 af danske tropper, i 1659 af svenskerne.

Til højre ser vi Ørstedsgade. Det var byens første nye gade i mange hundrede år, anlagt i 1843 hen over en mark, der kaldtes ”Seyers Vænge”. Oprindeligt hed den derfor Nygade, men omdøbt i 1857. Her byggede byens borgerskab fine huse i senklassicistisk stil, og her lå tidligere både byens første bank og sparekasse (derfor kaldte man for sjov gaden for ”Sølvgade”). I nr. 16 ses den fine facade til den tidligere Langeland Sparekasse, ombygget 1907. Overfor har vi nr. 19 A-F, opført 1866 af ”Stiftelsen af 25. Juni 1851” for trængende gamle håndværkere og deres enker.

Til venstre på Østergade ser vi ”Købmandsgården”, Østergade 36-38. Her lå den østligste af Østergades gamle købmandsgårde, men den brændte, og i stedet blev der opført den nuværende store flotte ejendom i nationalromantisk stil, inspireret af dansk herregårdsarkitektur (arkitekt Ludvig Andersen, Rudkøbing). Derefter følger på begge sider af gaden en fin række forretningsejendomme i mange forskellige stilarter. Nr. 26 og 24 er bygget i 1906 og 1908, begge med den lokale Chr. Bowman som arkitekt.

Østergade 25-23 er Langeland Museums ejendomme. Østergade 25 blev bygget i 1878 af manufakturhandler Mads Winther, hvis søn, Jens Winther fortsatte forretningen samtidig med, at han blev en landskendt arkæolog og stiftede Langelands Museum. Huset blev i 1945 foræret til ”Jens Winthers Legat” og bruges af museet. Som led i det såkaldte bymidteprojekt (som også omfatter stiforløb med skilte fra havnen til byen) vil Østergade 25 i 2021-22 blive ombygget med ny passage gennem port og have og nye museumsudstillinger. Den gamle have er i 2025-26 blevet erstattet af en moderne ”grøn formidlingshave”.

Ved siden af museet ligger ”Eltriks” gård nr. 21, opført som købmandsgård i 1890 – kig ind i det maleriske, men forfaldne gårdrum. Både her og andre steder ser man, hvordan forfaldet truer hovedstrøgets bagsider. Men Rudkøbing er netop unik, fordi der også langs hovedgaden er gårde med side- og baghuse, haver mm. bag facaderne. Det er noget, som byen bør værne om og se nye muligheder i!

På sydsiden af Østergade ligger derefter to gamle gårde. Den finest bevarede er Bays Gård, Østergade 24, en gammel købmandsgård, som blev bygget i 1782 af familien Bay, som ejede ejendommen til 1915. Forhuset er typisk senbarok med det store mansardtag og den lille trekantgavl. Her lå i mange år ”Langelands Folkeblad”. Lidt længere fremme i nr. 16-20 har vi den gamle byfogedgård fra ca. 1745. Bygningen er egentlig i bindingsværk og var i 1700-tallet det eneste hus i to etager i byen. I dag rummer forhuset den spændende antikvitetsforretning ”Tingstedet”; den smukke gård er nu lukket det meste af tiden. Og endelig kan nævnes Østergade 12-14, som i 1889 blev bygget som landmandshotel og tobaksfabrik.

Sidsel Bagersgade er en af de middelalderlige gader. I dag er gaden bl.a. præget af flere fine kunsthåndværkeres butikker og værksteder, men engang var det kun en lille baggade, der også blev kaldt ”Sladdergade”. Sidsel Bager skal have været en bagerjomfru, som blev voldtaget og dræbt; om sagnet er rigtigt, vides ikke – men bag huset nr. 13 har arkæologer funder rester af en bagerovn af munkesten. Sidsel Bagersgade var samtidig byens østligste gade; bag husene på østsiden lå tidligere en stor sø, Piledammen, som forsvandt i 1800-tallet. Her ligger i dag ”Grønnegården”, P-pladsen, som blev anlagt 1963 og i 2019 ombygget med bl.a. et fint beplantet regnvandsbassin. Ved ”Grønnegården” ligger byens nye biograf, bygget 1989 og nu drevet af frivillig arbejdskraft. Desværre har bygningen fået en mindre heldig nabo i det nye ”Aldi”-lavprisvarehus, bygget med masser af dispensationer fra den bevarende lokalplan for Rudkøbing indre by.

Hvor Sidsel Bagersgade møder Østergade, ligger en lille trekantet plads. Her står ”Amorinbrønden”, som blev opsat i 1943, derefter flyttet, men genopsat på sit gamle sted 2007.

Bagved ligger Østergade 7, et forhus fra 1847, men med rester af en stor bindingsværksgård, ”Seyers Gård”. Her ser vi også det eneste gadegennembrud i middelalderbyen, Bystrædet – et kedeligt, men formentlig nødvendigt hul. På det andet hjørne ligger den ejendom, som i 1930´erne og -40´erne var Øens stormagasin, Rhein Knudsen. Og på sydsiden af Østergade har vi nr. 4, hvor handelsmanden Mads Lange (1807-1856) blev født. Mads Lange blev siden den største europæiske handelsmand på Bali (Indonesien) og bl.a. fredsmægler mellem hollænderne og de lokale fyrster. En buste af Mads Lange er også sat op foran det gamle rådhus på Torvet.