Hafnia huse

 - et forsøg med savspånbeton 1947

De første år efter 2. Verdenskrig var præget af både boligmangel og mangel på materialer. Selv om der var masser af teglværker, manglede de ofte kul til fyring. Både regeringen og arkitekterne så sig derefter om efter ”utraditionelle” byggemåder med alternativer til traditionelt håndværk. I 1947 indførte Folketinget en lov om tilskud til huse med ”særlig byggemåde”, og ”elementhusloven” fungerede til 1955, hvor det industrialiserede byggeri begyndt at tage form. En første løsning var at bygge træhuse, hvad enten det var ”finnehusene” købt af Finland, eller genbrugte huse fra flygtningelejre – som f.eks. de 8, som Rudkøbing Kommune byggede på Skovbakken. Men især samlede interessen sig om forskellige former for letbeton, cement blandet med savsmuld, savspåner o.lign.

Der kom flere varianter af dette: plader af Træbotex og Lynol samt blokke af Durisol, som blev meget udbredt, fordi de blev markedsført gennem Brugsen. En af producenterne var Hafnia House i København. Hafnia-husets princip var en selvbærende ramme af jernbetonsøjler, udfyldt af 10 cm
træbetonplader. Hafnia-husenes ydervægge skulle pudses både ud- og indvendigt, og man anbefalede at dække samlingerne med trådnet. Husene var ganske pæne, med ensartede rækker af vinduer i facaden – men pladerne var skrøbelige og kom let til skade på byggepladserne. Derfor måtte firmaet undertiden fralægge sig ansvaret for husene, ligesom kommunerne af og til måtte konstatere, at ramme og plader var så dårligt sat op, at det hele skulle rives ned igen.

Men der blev trods alt bygget mange Hafnia-huse, især i Jylland, men også i de københavnske forstæder. Da jeg selv i sin tid registrerede kvarterer i Esbjergs forstæder, opdagede jeg for første gang Hafnia-husene, og nu er der kommet en hel bog om elementhusene i Danmark: Dorthe Bendtsen: ”Elementhuse 1947-1955”, 2025. I Rudkøbing troede jeg længe, at der kun var kommet de svenske træhuse fra flygtningelejren i Aalborg 1946. Men for nylig blev jeg klar over, at der også er bygget Hafnia-huse. To af dem ligger Strandbakken 8-10, opført 1947 og med gavlen mod gaden, i modsætning til en del Hafnia-huse. Og fordi facaderne var skrøbelige, blev de beklædt med træ, så de ligner finske træhuse.

Hafnia-husene blev solgt gennem lokale trælasthandlere, og i Rudkøbing var det Alfred Nielsen, der solgte dem. Hvor mange der blev solgt, vides ikke, men der ligger i hvert fald to Hafnia-huse på Strandbakken .. og der kan sagtens gemme sig flere rundt om på øen. Alfred Nielsen byggede selv
et Hafnia-hus på Strandløkken (1 A) til en forvalter ved trælasthandelen. Det var oprindeligt pudset som de andre huse, men også dette hus blev i 1980´erne beklædt med træ. Det blev for nylig revet ned og afløst af en dobbeltvilla.