Rudkøbings ældste huse:

Rudkøbing er, når man kigger ud over den gamle bydel, ikke præget af særligt gamle huse. De ældst bevarede af de store købstadsgårde er Præstegården fra 1760, ”Bays Gård” på Østergade fra 1782, ”Bondos Gård” i Nørregade fra 1799-1804 og ”Den gamle borgmestergård” overfor, byens første grundmurede privatbygning, fra 1802. Alle de andre store og små huse er stort set fra 1800-tallet.

Er der da – bortset fra kirken – slet ikke nogen bygninger, der kan føres længere tilbage? Der er dog mange flotte renæssancehuse i de andre fynske byer. Meget tyder derfor på, at Rudkøbing simpelthen var for lille. Selv om Langeland var en rig ø, var byen længe ramt af, at langelænderne havde gammel ret til at handle uden om byerne – og de store herregårde havde også ret til fri handel. Tranekær havde f.eks. et eget stort magasin midt i byen (ved Torvet 1), et to-etagers bindingsværkspakhus, der måske stammede fra 1600-tallet, men som blev nedrevet i 1884.

Hovedgaderne i det ældste Rudkøbing var Østergade-Brogade, der førte til skibsbroen og Grønnegade – også kaldt for Adelgade eller Kirkestræde – som førte trafikken fra nord til Torvet. Ramsherreds strandside blev også tidligt bebygget, og så var der sidegaderne Smedegade og Vinkældergade samt Sidsel Bagersgade (tidligere også kaldt ”Sladdergade”) som bagstræde. Det var det hele.

Rester af huse fra 1600-tallet?

Nu skulle man tro, at det også var ved Brogade-Østergade, man kunne finde rester af de ældste huse. Men den eneste gård på dette strøg, der kan føres tilbage til før 1750, er den gamle byfogedgård Østergade 16-12, som meget længe var byens eneste to-etagers hus. Kigger vi efter andre huse fra årene omkring 1700 eller før, finder vi dem imidlertid koncentreret omkring et andet strøg, nemlig Grønnegade-Vinkældergade.

I karréen Grønnegade-Smedegade-Vinkældergade er der endnu i Grønnegade 17 og Smedegade 2 rester af en stor købmandsgård, som blev bygget af holsteneren Dines Witt i årene efter 1660. Gården blev imidlertid opdelt i små ejendomme i 1823, og i dag ser man kun sporene af 1600-talsgården i de høje tagrejsninger og i stumper af typisk 1600-tals bindingsværk. Tidligere kunne man også se byens eneste eksempel på 1600-tals bindingsværk med dobbelte skråbånd under vinduerne i det lille hus Vinkældergade 7, som desværre blev skalmuret i 1981. Men om det var byens ældste hus, som det hævdes i ”Historiske Huse i Rudkøbing”, er ikke sikkert. Da købmand Witts søn, Matthias Dinesen Witt lige efter 1700 overtog hjørneejendommen til Vinkældergade, fik han også en byggeplads med, hvor der blev bygget en ”våning”. Det kan være dette hus.

Også andre steder i området ses huse, der synes at være gamle. I et sidehus til Vinkældergade 2 er der f.eks. i sidehuset en konstruktion med ”gennemstukne” bjælker (dvs. hovederne tappet ud gennem stolperne), som gik af mode før 1750. Samme konstruktion sås i det nedrevne Vinkældergade 3 og skjuler sig bag pudsen i det lille hus Grønnegade 3.

Når byens få rester af 1600-tals huse klumper sig sammen om Grønnegade, skyldes det flere ting. For det første var Brogade-Østergade hele tiden den vigtigste gade – og netop her havde de rige borgere råd til at udskifte deres huse, når de blev umoderne. Men det kan også afspejle et skift i byens struktur, hvor handelen oprindelig foregik lige i centrum, Grønnegade-Torvet, mens tendensen i Rudkøbing som i andre byer efter 1750 blev, at købmandsgårdene lagde sig som ”bondefangere”, hvor folk fra oplandet kom kørende: i Nørregade, østligst i Østergade og i ”Strandgården”, der fangede dem der kom sejlende fra øerne.

Sønderjyske gavlhuse i Rudkøbing?

Kigger man nøje bag facaderne, opdager man også et andet gammelt træk: Selv om de fleste af byens huse ligger på langs, har vi også en lille klump huse, der har eller har haft gavlen til gaden. Bedst bevaret er de to nabohuse Ramsherred 5 (der stadig er gavlhus) og 7 A-B (der fik ”langhus” mod gaden i 1855). Også mellem de små huse bag det gamle rådhus gemmer der sig et gavlhus (Brogade 10), og et gavlhus i Vinkældergade 6 blev nedrevet o. 1945. I de gamle bygningsbeskrivelser ser man imidlertid, at der o. 1740-50 var langt flere huse, der blev omtalt som ”gavlhus”, bl.a. i Grønnegade omkring Witts gård (se bl.a. Th. Winther: ”Fra det gamle Rudkøbing”, 1929).

At bygge huse med gavlen til gaden blev i middelalderen den store mode i de tyske hansestæder – og denne mode bredte sig ikke alene til Sønderjylland, men i de østjyske byer op til Aalborg samt i København-Helsingør. Rudkøbings gavlhuse er dog næppe spor efter en middelalderlig tradition. Mere sandsynligt er det, at byen – ligesom Ærøskøbing og Faaborg – blev påvirket af den livlige handel med Slesvig-Holsten, hvor gavlhusene havde sin sidste storhedstid i begyndelsen af 1700-tallet.

Fra o. 1750 foretrak man dog i Sønderjylland som i hele resten af Europa at følge barokkens idealer ved at bygge ”regulært” med langhuse i sluttede rækker. Og sådan blev det også i Rudkøbing. På Ærø og Sydfyn beholdt man dog længe sønderjydernes ”nysgerrige” karnapper – og sådan en har vi også i Rudkøbing, i Smedegade 16 fra første halvdel af 1700-tallet.

Rudkøbing: