Byvandring i det gamle Rudkøbing

Bevaringsforeningens forslag til en byvandring starter og slutter på Torvet, byens gamle centrum. Turen
tager ca. 5 kvarter og går især gennem den ældste del af Rudkøbing – men strejfer også de gamle forstæder
fra 1850´erne og nogle af de nyere kvarterer som f.eks. villakvarteret bag Ørstedsparken og Ahlefeldtsgade.
Der er mange andre gode ture at gå i og omkring bykernen. En af de mest spændende er at følge Engstien
fra Engdraget ved Østergade ud til Fredskoven eller følge stien videre ad små stier til Havnen, til Rue Villavej
og den gamle kirkegård. God tur!

Torvet
Det nuværende torv er byens gamle torv. Muligvis var torvet større i middelalderen med en
udstrækning ned til Gåsetorvet. For enden af Torvet ses det gamle rådhus. På dette sted har der
siden middelalderen ligget et rådhus. I 1639 opførte byens borgmester et nyt rådhus i to etager og
bindingsværk med gavlen mod Torvet. Efter mange års forfald blev det i 1791 erstattet af byens
første murede rådhus i en etage med facade mod Torvet. På grund af øgede krav til plads blev et
nyt og større rådhus opført 1843 efter tegning af hofbygmester, professor Jørgen Hansen Koch
(1787-1860), som også tegnede rådhuse i bl.a. Middelfart, Svendborg og Ringsted. Rådhuset blev
bygget med tingstuer, arkiv, 12 arrester, boliger til politibetjentene samt en sal på 1. sal til
offentlige forsamlinger, baller og skuespil. I årene 2013-18 blev det gamle rådhus ombygget til
menighedshus med fornem støtte fra A. P. Møller-fonden. Busten af Frederik 7. stod oprindeligt
fra 1867 på Torvet, men blev i 1872 sat op på bygningen i forbindelse med en ombygning af hele
facaden. Busten var et tydeligt politisk signal om modstand mod ”den reviderede grundlov” fra
1866.

I 1882 blev der opført en selvstændig arrestbygning bag rådhuset; den blev senere ombygget til
rådhusformål og er nu nedrevet. Den åbne plads skal indrettes som grønt område, men venter på
en god plan, der understreger det historiske miljø. Også selve Torvet blev i 2005 nyindrettet med
bl.a. springvand og ny belægning. Det er blevet kønt, men der mangler nogle træer!
Rundt om Torvet ses typisk købstadbebyggelse fra 1800-tallet. Ældste bygning er præstegården på
hjørnet af Ruestræde, opført 1760 i bindingsværk med karnap mod gaden. På dette sted har der
ligget præstegård siden middelalderen. På det modsatte hjørne ligger Torvet 6,
”Hestehandlergården” fra 1761 (forhuset dog forhøjet med ny facade i 1863) med smukke
bindingsværksbygninger i gården, et fint mansardpakhus mod Ruestræde og bagest en sekskantet
maltkølle (til tørring af korn til ølbrygning). Kig ind ad porten fra Ruestræde! Nabohuset Torvet 4
var tidligere farvergård, facaden er fra 1883. På hjørnet af Grønnegade (Torvet 1) lå indtil 1884
Tranekær Slots kornmagasin som et levn fra den tid, hvor herregårdene handlede selv.

Går man op ad Ruestræde har vi præstegårdshaven til venstre. For enden af strædet ligger Rudkøbing
Bymølle. Møllen kendes fra 1600-tallet, men den gamle møllerbolig med mansardtaget er fra
1700-tallet, mens selve møllen er bygget 1826. Går man videre, kommer der først en lille række
småhuse og derefter Rudkøbings ældste villakvarter, Rue og Rue Villavej. I en stor park ligger den
flotte ”Villa Møllen”, som blev bygget i 1875 som hovedbygning til en stor dampmølle, som er
brændt og borte.

Kirken
Rudkøbing Kirke er byens ældste bygning. Rester af kampestensmure fra 1100-tallet viser, at
Rudkøbing blev anlagt i den tidlige middelalder, måske samtidig med det ældste Tranekær Slot.
Det meste af kirken er bygget i 1200-tallet i teglsten med takkede gavle, især den flotte korgavl
mod øst. Mod nord blev der tilføjet et lille sakristi og omkring 1500 en korsarm. Oven på
korsarmen byggede byen i 1621 et tårn med gavle og spir i renæssancestil. Kirken blev restaureret
i 1895-97; her blev murværket renset for puds og kalk. I det indre ses bl.a. en prædikestol fra 1608
og to kirkeskibe fra 1795 og 1811.

Kirkepladsen
Rundt om kirken lå tidligere byens kirkegård, der oprindeligt strakte sig helt ud til Smedegade,
Grønnegade og Brogade. I 1812 blev kirkegården nedlagt, og en ny kirkegård blev anlagt syd for
Brogade. Kirkegården var oprindeligt omgivet af diger af sten og jord, men i slutningen af 1600-
tallet og begyndelsen af 1700-tallet blev kanterne udstykket til små grunde og bebygget med
småhuse. Et af de ældste huse er det lille gavlhus Brogade 10.; et andet er ”Parykmagerens hus”
nr. 6; her gik brødrene Ørsted til undervisning i tysk m.m. hos parykmager Oldenburg.
Vest herfor ligger den katolske Skt. Bents Kirke, som blev oprettet i 1924 med kirkesal mod
Brogade og klokkestabel mod Kirkegyden (arkitekt Frits Jørgensen, Svendborg). På Smedegades
sydside blev der i 1700-talet bygget bolig til degnen samt borgerskole og friskole. Da kirkegården
var nedlagt, blev en ny borgerskole i 1835 bygget vest for kirken (udvidet til det dobbelte 1845).
Derefter blev de gamle skoler i Smedegade ombygget til hhv. fattighus (fra 1836), svendehjem og
stiftelser (”Enkemadam Jakobine Schmidts Legat” og ”De Gladske Legatboliger”).

Brogade
Brogade er byens gamle hovedstrøg. Her ligger på de store grunde på sydsiden en lang række
fornemme huse, tidligere købmandsgårde, gæstgiverier (bl.a. det historiske ”Hotel Skandinavien”,

Brogade 13) og byens største håndværkergårde. Ud for Gåsetorvet ligger det tidligere Rudkøbing
Apotek (Brogade 15). Her blev to af Danmarks berømteste mænd født: videnskabsmanden Hans
Christian Ørsted (1777-1851) og juristen og politikeren Anders Sandøe Ørsted (1778-1860). Fra
Ørstedernes tid er kun bevaret laboratoriebygningen i gården; forhuset er bygget af apoteker
Bauer i 1856. Statuen af H. C. Ørsted på Gåsetorvet blev rejst i 1920, 100-året for Ørsteds
påvisning af elektromagnetismen. Statuen er en kopi af H. V. Bissens original i København fra
1880.
På hjørnet af Brogade og Havnen ligger den store gamle købmandsgård ”Strandgården” (Brogade
25 mm.). Gården blev samlet 1806, udbygget med det store kornmagasin 1844 og et nyt forhus
mod Brogade 1852, bygget i sønderjysk præget senklassicisme med originalt buet glas i ruderne.
”Strandgården” var i Pilegaard-Bay familiens eje 1825-1863, men har siden 1863 været ejet af
købmandsfamilien Nielsen. ”Strandgården” er et enestående og velbevaret kompleks samlet
omkring to gårdspladser; kig ind ad porten fra Havnen, men husk at ejendommen er privat
boligområde.
Brogade er byens hovedforbindelse mellem havnen og centrum. Hele gaden kunne fortjene en
mere indbydende indretning; ikke fancy bump og blomsterkummer, men en smuk fælles ”bund”,
der understreger gadens forløb, giver mulighed for forsigtig bilkørsel, men især gør det
indbydende at gå hele vejen. Ved samme lejlighed bør Gåsetorvet gøres til en helhed med
udeservering osv.

Havnen
Rudkøbings havn var oprindeligt bare en skibsbro, dvs. en mole ud for Brogade (deraf navnet). På
grund af stigende handel og søfart blev det første bassin med kajer anlagt 1821-26, det der kaldes
Gammel Havn. I 1847 blev der bygget et nyt og større bassin nord for skibsbroen, og nord for det i
1883-87 en lille bådehavn, som i 1910 blev udvidet til den nuværende fiskerihavn. På havnen ses
bl.a. på molen ud for Gammel Havn det smukke tidligere dampskibspakhus, bygget 1916 af
D.F.D.S. i nationalromantisk stil (restaureret 2016). På Havnepladsen ses den tidligere toldbod,
opført 1891 i røde mursten med et lille klokketårn (arkitekt J. Vilhelm Petersen, Odense) - den
første toldbod lå lige foran ”Strandgården”. Nærmere midtermolen ligger den lille havnekiosk fra
begyndelsen af 1900-tallet (udvidet 2020).
Syd for Gammel Havn ses to store bygninger: Dels ”punkthuset” med mansardtag, som faktisk er
et gammelt kornmagasin, men som ved en fejltagelse blev skalmuret og gråpudset i forbindelse
med indretning til ejerlejligheder. Bagved ligger det store ejerlejlighedskompleks ”Løves Pakhus”
på samme sted som A/S Langelandskorns tidligere store pakhuse. Heldigvis eneste mondæne
boligbebyggelse på Rudkøbing Havn – ikke mere af den slags!

Fortsætter man ned til lejerne for færgerne til Marstal og Strynø ser man to fine bygninger: Dels
den lille ventesal, udformet som et romersk tempel med søjlegang og urtårn, og til højre derfor
det tidligere færgepakhus. Begge dele blev bygget 1925 (arkitekt Frits Jørgensen, Svendborg), da
der blev oprettet direkte jernbaneforbindelse med Svendborg (ved færgepakhuset ses stadig et
stykke jernbanespor).
Går man mod nord, kommer man til den gamle fiskerihavn, som blev anlagt 1910-16 i forbindelse
med opfyldningerne til Langelandsbanen. Dengang var fiskeriet efter sild, torsk og ål med
bundgarn og not en vigtig del af byens erhvervsliv. Til fiskerne blev der o. 1920 bygget to lange
gråmalede træbygninger med 23 rum til fiskernes garn og grej. I 1920´erne var der 64 heltids
fiskere i Rudkøbing, i dag er der kun fritidsfiskere. Ud for fiskerihavnen ligger den gamle bedding,
anlagt 1914, efter at Boas-slægtens gamle skibsværft på havnen var blevet nedlagt i 1909. Sidste
skibsbygger var Bent Hartvig Nielsen, som stoppede i 2017. Det gamle spilhus på beddingen fra
1914 blev i 2024-25 istandsat af Bevaringsforeningen, og de historiske fiskerskure er 1. januar
2025 blevet overtaget af en forening, som r i gang med at restaurere dem.
Længere mod nord kommer det store havneterræn, som blev opfyldt til jernbanespor og remiser,
da Langelandsbanen åbnede i 1911. Her opstod flere erhvervsvirksomheder, og da banen lukkede,
blev remisen ombygget af bådebygger H. Leth Christensen, der fik succes med sine ”Bianca”-
sejlbåde. Den første lystbådehavn blev indviet 1938, mens Skudehavnen blev anlagt 1989.

Havnegade
Nord for Brogade gik havet tidligere ind til kanten af Ramsherreds baghaver. I 1874 blev en ny
Havnegade anlagt, og i 1876 blev Vinkældergade forlænget til Havnegade. Derefter begyndte der
at blive bygget huse langs gaden. I 1901 blev Havnegade så forlænget hen til Strandgade. På
hjørnet af Brogade ses Havnegade 2, det gamle ”Hotel Rudkøbing”, opført 1913 af ark. Frits
Jørgensen, Svendborg – en meget smuk bygning i tidlig Bedre Byggeskik-stil, som trænger til en
kærlig hånd. Det er faktisk et af byens fineste huse – og kan blive det igen! På Havnegades vestside
ses den tidligere banegård, som blev opført 1911, da Langelandsbanerne blev anlagt (arkitekt
Helge Bojsen-Møller). Efter at de langelandske baner blev nedlagt 1962, har bygningen rummet
Rudkøbing byhistoriske Arkiv. Gå om på bagsiden og se det enestående 24 timers-ur!
I 1911 blev Havnegade forlænget hen til Kastanievej – men først, da Langelandsbroen blev indviet,
blev Havnegade også sammen med Ringvejen øst om byen forlænget frem til den nye brovej.
Havnegade har mange flotte huse på by-siden, men gaden er alt for bred og kedelig – her kunne
det hjælpe med allétræer, køn belysning og restaurering af nogle af husene.

Ramsherred og Strandgade
Ramsherred er en af byens bedst bevarede gader. Gaden opstod i middelalderen som en række
småhuse langs stranden, beboet af fiskere, søfolk og fattigfolk. Navnet Rams-herred, som også
findes i andre byer, betød da også egentlig ”området med skidt folk” (jfr. ramsløg = ikke rigtige
løg). O. 1700 byggede nogle skippere gavlhuse i sønderjysk stil (nr. 5 og 7). Oprindeligt var kun
vestsiden bebygget, siden blev hele gaden bebygget med små huse; stykket nord for Strandgade
blev først anlagt efter 1850. I denne ende skal man bl.a. bemærke huset nr. 93, der tidligere blev
kaldt ”Slottet”; det er bygget i 1879 og har bl.a. været navigationsskole. Huset nr. 66 var tidligere
”Rudkøbing Asyl for Småbørn”, oprettet af borgmester Sager, og på hjørnet af Strandgade
(Strandgade 13) ligger den tidligere fattiggård fra 1846, der var fattiggård til 1933. I dag er
Ramsherreds mange små huse med haver eftertragtede boliger.
Strandgade var tidligere en blind vej og hed derfor ”Blindestræde” indtil 1898. I 1868 blev den
forlænget ned til vandet, men fik først forbindelse med Havnegade i 1901. Den nordlige husrække
er en af de mange ”lange længer”, dvs. ens småhuse, der blev opført af lokale murermestre i 1800-
tallet; husene i Strandgade blev opført af murermestrene Buch og Weidemann i 1841.

Grønnegade-kvarteret
Gaderne Grønnegade, Smedegade og Vinkældergade hører til byens ældste gader. Grønnegade
har også været kaldt Torvegade og Adelgade; det tyder på, at det en gang var en vigtig gade.
Heromkring finder vi også nogle af byens ældste huse. På grund af store bybrande i 1580 og 1610
samt de omfattende ødelæggelser af byen under den store svenskekrig 1658-60 er der dog intet
bevaret fra renæssancens tid. Men i husene Grønnegade 17 og Smedegade 2 ses rester af en stor
købmandsgård, som blev oprettet af holsteneren Dines Witt efter 1660. Gården blev opdelt i
mange ejendomme i 1823 og en del er siden forsvundet. Til gården hørte småhusene
Vinkældergade 5-9; nr. 7 er faktisk fra 1600-tallet, men blev desværre skalmuret så sent som 1981.
Lige overfor, i Vinkældergade 2, ses i gården resterne af et toetagers gavlhus fra slutningen af
1600-tallet (Kig ind ad porten, men husk: privat ejendom). I sidehuset ses gennemstukne
bjælkehoveder (dvs. bjælkehovederne tappet ud gennem stolperne) – en konstruktion, som gik af
mode omkring 1750. Samme konstruktion skjuler sig bag pudset på det lille gamle hus Grønnegade
3.

På hjørnet af Grønnegade og Smedegade (Grønnegade 13) ligger en nyere, men meget smuk lille
bygning – byens gamle sprøjtehus, bygget 1834 i fineste klassicistiske stil med pilastre, trekantgavl
og det hele. Mesteren for huset var bygmester Frederik Nielsen (1805-75), der fik borgerskab som
murermester i 1832, tidsnok til at stå for både sprøjtehuset, den nye borgerskole ved kirken. Et
andet sjovt hus i kvarteret er det røde hus Vinkældergade 17. Det ligner en garage, men er faktisk

bygget i 1903 af Rudkøbing Ligkasse til at rumme de ligbårer, som man brugte til ordentlige
begravelser.

Nørregade med de store gårde
Nørregade var tidligere byens eneste forbindelse til den nordlige del af øen med Tranekær
grevskab og de andre store herregårde. Arkæologiske fund viser, at byens gamle for længst
forsvundne Nørreport lå midt på strækningen mellem Ørstedsgade og Strandgade. I Nørregade
opstod en række fornemme købmandsgårde, og da Nørregade aldrig blev forretningsgade, er
miljøet med de store gårde fra årtierne omkring 1800 næsten intakt bevaret.
Et af de største komplekser er Nørregade 19-21 ved hjørnet af Strandgade. Hjørnehuset Den
gamle Borgmestergård er opført 1802, dog ikke af en købmand, men af en toldinspektør Barthold
Hoe. Det var dengang byens første helt grundmurede privathus, formentlig opført af byens første
murermester Friedrich Chr. Nielsen, som fik borgerskab i byen i 1802. Nørregade 17-19 blev
samlet af købmand Erich Bay og hans efterkommere 1804-1848 og derefter ejet af byfoged Hans
Carl Sager (1851-1883). Sager var fra 1849 by- og herredsfoged for Rudkøbing, fra 1869 til sin
afgang med titel af borgmester. Efter Sager blev gården ejet af brændevinsbrænder og fotograf
Hans Jacob Hansen. Det lille hus i gården ser gammelt ud, men er Hansens tidligere fotoatelier,
opført 1925. Nørregade 21 blev i sidste øjeblik reddet fra nedrivning af A/S ”Den gamle
Borgmestergård” og restaureret 1972-74. Tænk, at det flotte hus kunne være forsvundet – hatten
af for redningsfolkene!
Overfor ligger den store pragtfulde bindingsværksgård, Bondos Gård Nørregade 12-14, opført i
sidste del af 1700-tallet. Bemærk bl.a. de fine kviste i taget og den fornemme hovedindgang ad en
dobbeltløbstrappe. I nyere tid blev gården restaureret og indrettet til lejligheder, bl.a. med en
nyopført længe i gården, hvor der før var vognport. Den lille bindingsværksbygning i gården er
bygget 1799 som stald og lade; den blev i 1986 reddet fra nedrivning og har tilhørt
Bygningsbevaringsfonden i Rudkøbing og Langelands Museum.

Ørstedsparken
Når man kommer fra byen via Nørregade, kan man fra Strandgade ad en lille sti nå frem til Sagers
Allé – en gangsti kantet af klippede træer. Stien var oprindeligt en reberbane, men blev omdannet
til promenade, da byfoged Sager (boede i Nørregade 21) i 1870´erne begyndte at omdanne sin
private have til Ørstedsparken. I 1884 forærede Sager parken til ”Rudkøbing
Forskønnelsesselskab”, og i 1906 blev parken overtaget af byen. Det ældste mindesmærke i
parken er dobbeltmonumentet for H. C. og A. S. Ørsted, rejst af borgmester Sager i 1879. Der er

også en mindestøtte for Sager selv, rejst 1903, et mindesmærke for A. S. Ørsted samt en buste af
bysbarnet bibliotekar J. Chr. Bay, Chicago, rejst 1955 af dansk-amerikanere med langelandske
rødder. I 2011 blev parken istandsat med ny belysning, skænket af Langelands Elforsyning.
Nord for parken ses Ørstedspavillonen (ØP). Ideen til en restaurant på hjørnet mellem
Ørstedsparken og stranden opstod 1906. I 1908 indviedes første del ud mod Havnegade, opført af
”A/S Ørstedspavillonen” efter tegninger af bygmester Frederik Rasmussen og lærer Johs. Piil
Jørgensen (forstander for Teknisk Skole) i tidstypisk villastil (udvidet 1909). I 1911 byggede
Borgerforeningen, der indtil da havde holdt til i ”Hotel Skandinavien”, en stor tilbygning – i dag
den bageste del med ”Tårnet”, til teatersal og mødelokaler(arkitekt: Chr. P. Bowman, Rudkøbing).
Samme år solgte A/S Ørstedspavillonen forhuset til Borgerforeningen, som ejede ØP til 1965. Efter
mange års forfald blev ØP i 2010 købt af ”Foreningen Ørstedspavillonen”. Efter et stort frivilligt
arbejde og 10 mio. kr. fra A. P. Møller-fonden blev ØP i 2015 restaureret til at være hele øens nye
forsamlingshus med et helt nyt indgangsparti i glas (arkitekter Karl og Christian Ramvad).

Villakvarteret
Kvarteret bag ØP blev udstykket 1906 af købmand Alfred Nielsen, efter at der i 1904 havde været
en stor Amtsudstilling på arealet. Platanvej og Lindevej blev udlagt af Alfred Nielsen, mens
Kastanievej blev tilføjet af kommunen på kommunalt ejet jord. Kvarteret rummer tidstypiske
villaer i mange stilarter; ofte brugte byens murermestre mønstertegninger fra andre byer. Ud mod
havnegade ligger nogle af kvarterets smukkeste huse, bl.a. det engelsk inspirerede dobbelthus
Havnegade 102-104, tegnet 1912 af arkitekt Chr. Bowman, Rudkøbing.
Ved Fredensvej byggede Rudkøbing by i årene 1916-22 den nye Rudkøbing Skole (arkitekt: Ludvig
Andersen, tegning 1915). Den fornemme hovedbygning skal i 2021 ombygges til lejligheder –
desværre med altaner, som vil ødelægge noget af bygningens fornemme arkitektur (se også
indgangsdørene på bagsiden!). I 1955 blev skolen udvidet med nye længer i røde mursten (arkitekt
Ejnar Mindedal Rasmussen, Svendborg) – i dag bl.a. Sundhedshuset.

Nørrebro og Ahlefeldtsgade
Fra villakvarteret når vi til Nørrebro, en lang forstadsgade, bygget langs landevejen til
Nordlangeland. Her ser vi et andet eksempel på de lange rækker af småhuse fra 1850´erne, nr. 56-
62, bygget 1856 af murermester C. M. Christensen. På hjørnet af Strandlystvej ligger også resterne
af de tidligere kommunale værker, ud mod Nørrebro det gamle elektricitetsværk fra 1910 (i dag
”Dyrenes Butik”), og bagved lå gasværket, som var blevet anlagt i 1894. Her blev senere opført
byens første fjernvarmeværk.

Ahlefeldtsgade blev anlagt som privat vej i 1880 og hed oprindeligt Skt. Knudsvej. I 1887 blev
gaden overtaget af byen og i 1890 døbt Ahlefeldtsgade, selv om navngivningen efter lensgreverne
på Tranekær gav kritik fra radikale og socialdemokrater i byrådet (Den radikale avis skrev: ”Min
søn, om du vil i Verden frem, så buk!”). Gadens første bygning var et jernstøberi, senere
motorfabrik, som lå, hvor der nu er parkeringsplads bag ”Fakta”. Derefter blev gaden bebygget
med både private huse og en række fællesbygninger. Kommer man nordfra, er den tilbagetrukne
bygning nr. 31 opført for KFUM i 1914 (arkitekt Ludvig Andersen, Rudkøbing) i nyklassicistisk stil.
Bygningen overgik bagefter til Odd Fellow-logen, men var igen hovedkvarter for KFUM fra 1961 til
1994. Nabohuset nr. 29 er opført i en sjov tyskinspireret stil; 1. salen med den murede altan var
beregnet til udlejning til KFUM, indtil de fik egen bygning.
Nr. 27 er missionshuset ”Bethesda” bygget af Indre Mission 1909 (arkitekt Chr. Bowman,
Rudkøbing). På den anden side ligger den tidligere tekniske skole (nu Odd Fellow-logen,
Ahlefeldtsgade 26, som blev bygget i 1892 (arkitekt Emil Schwanenflügel, Odense) i italiensk
renæssance med mange fine detaljer, som skulle vise håndværkets evner. Og til sidst har vi
Borgerhuet, nr. 13-15, den tidligere private realskole, som blev bygget i 1882.
Midtvejs i gaden passerer vi det lille stræde Reberbanen. På selve vejen har der aldrig været
reberbane, men går man ad vejen lidt mod øst, ser man den tidligere reberbane som en helt lige
nord-syd-gående sti mellem Ørstedsgades og Ahlefeldtsgades ejendomme – og der har også ligget
en reberbane øst for Ahlefeldtsgade.

Østergade
Efter at have passeret SuperBrugsen og Fakta, hvis arkitektur ikke behøver at kommenteres her, er
vi ude i Østergade, byens nuværende hovedgade. Strækningen af Østergade fra Ørstedsgade ud til
hjørnet af Jens Winthers Vej er en gammel forstadsbebyggelse, der i årene 1850-70 voksede op
langs landevejen til Spodsbjerg og Sydlangeland. Mellem butiksejendommene ser man endnu
rester af de små huse fra forstadstiden. Idéer om at lave store huller i husrækken til ”pladser”
synes heldigvis skrinlagt – Østergade er en helhed, en beskyttet og intim bygade med husrækker
på begge sider!
Ved SuperBrugsen kan man også gå videre ad den ikke-kønne parkeringsgade Engdraget ned til
Vejlen. Følger man Engstien til højre oplever man noget helt enestående i danske byer: at man kan
gå på en sti og til den ene side have haverne bag hovedgaden, til den anden side enge og skove.
Sådan så grænsen mellem land og by i de danske byer før 1850 – men nu ses det stort set kun i
Rudkøbing. Engstien fortsætter dels med en allé tværs over vejlen til byens gamle lystanlæg
Fredskoven med Skyttelaugets skydebane, dels bag om Rue til kysten ved Bellevue. Men undervejs
er der også små stier op til Østergade, til Bymøllen og kirkegården – en spændende labyrint af
stier!

Vælger vi at følge Østergade ind mod byen, kommer vi igen ind i middelalderbyen ved hjørnet af
Ørstedsgade. Her lå i 14-1500-tallet den gamle Østerport. Derimod har der aldrig i middelalderen
været vold og grav rundt om byen, blot et hegn eller dige. Men arkæologiske udgravninger har
vist, at der i forbindelse med de to svenskekrige, Torstenssonfejden 1644 og den store svenskekrig
1657-60 blev anlagt volde og grave rundt om byen – i 1644 af danske tropper, i 1659 af
svenskerne.
Til højre ser vi Ørstedsgade. Det var byens første nye gade i mange hundrede år, anlagt i 1843 hen
over en mark, der kaldtes ”Seyers Vænge”. Oprindeligt hed den derfor Nygade, men omdøbt i
1857. Her byggede byens borgerskab fine huse i senklassicistisk stil, og her lå tidligere både byens
første bank og sparekasse (derfor kaldte man for sjov gaden for ”Sølvgade”). I nr. 16 ses den fine
facade til den tidligere Langeland Sparekasse, ombygget 1907. Overfor har vi nr. 19 A-F, opført
1866 af ”Stiftelsen af 25. Juni 1851” for trængende gamle håndværkere og deres enker.
Til venstre på Østergade ser vi ”Købmandsgården”, Østergade 36-38. Her lå den østligste af
Østergades gamle købmandsgårde, men den brændte, og i stedet blev der opført den nuværende
store flotte ejendom i nationalromantisk stil, inspireret af dansk herregårdsarkitektur (arkitekt
Ludvig Andersen, Rudkøbing). Derefter følger på begge sider af gaden en fin række
forretningsejendomme i mange forskellige stilarter. Nr. 26 og 24 er bygget i 1906 og 1908, begge
med den lokale Chr. Bowman som arkitekt.
Østergade 25-23 er Langeland Museums ejendomme. Østergade 25 blev bygget i 1878 af
manufakturhandler Mads Winther, hvis søn, Jens Winther fortsatte forretningen samtidig med, at
han blev en landskendt arkæolog og stiftede Langelands Museum. Huset blev i 1945 foræret til
”Jens Winthers Legat” og bruges af museet. Som led i det såkaldte bymidteprojekt (som også
omfatter stiforløb med skilte fra havnen til byen) vil Østergade 25 i 2021-22 blive ombygget med
ny passage gennem port og have og nye museumsudstillinger. Den gamle have er i 2025-26 blevet
erstattet af en moderne ”grøn formidlingshave”.
Ved siden af museet ligger ”Eltriks” gård nr. 21, opført som købmandsgård i 1890 – kig ind i det
maleriske, men forfaldne gårdrum. Både her og andre steder ser man, hvordan forfaldet truer
hovedstrøgets bagsider. Men Rudkøbing er netop unik, fordi der også langs hovedgaden er gårde
med side- og baghuse, haver mm. bag facaderne. Det er noget, som byen bør værne om og se nye
muligheder i!
På sydsiden af Østergade ligger derefter to gamle gårde. Den finest bevarede er Bays Gård,
Østergade 24, en gammel købmandsgård, som blev bygget i 1782 af familien Bay, som ejede
ejendommen til 1915. Forhuset er typisk senbarok med det store mansardtag og den lille
trekantgavl. Her lå i mange år ”Langelands Folkeblad”. Lidt længere fremme i nr. 16-20 har vi den
gamle byfogedgård fra ca. 1745. Bygningen er egentlig i bindingsværk og var i 1700-tallet det
eneste hus i to etager i byen. I dag rummer forhuset den spændende antikvitetsforretning

”Tingstedet”; den smukke gård er nu lukket det meste af tiden. Og endelig kan nævnes Østergade
12-14, som i 1889 blev bygget som landmandshotel og tobaksfabrik.
Sidsel Bagersgade er en af de middelalderlige gader. I dag er gaden bl.a. præget af flere fine
kunsthåndværkeres butikker og værksteder, men engang var det kun en lille baggade, der også
blev kaldt ”Sladdergade”. Sidsel Bager skal have været en bagerjomfru, som blev voldtaget og
dræbt; om sagnet er rigtigt, vides ikke – men bag huset nr. 13 har arkæologer funder rester af en
bagerovn af munkesten. Sidsel Bagersgade var samtidig byens østligste gade; bag husene på
østsiden lå tidligere en stor sø, Piledammen, som forsvandt i 1800-tallet. Her ligger i dag
”Grønnegården”, P-pladsen, som blev anlagt 1963 og i 2019 ombygget med bl.a. et fint beplantet
regnvandsbassin. Ved ”Grønnegården” ligger byens nye biograf, bygget 1989 og nu drevet af
frivillig arbejdskraft. Desværre har bygningen fået en mindre heldig nabo i det nye ”Aldi”-
lavprisvarehus, bygget med masser af dispensationer fra den bevarende lokalplan for Rudkøbing
indre by.
Hvor Sidsel Bagersgade møder Østergade, ligger en lille trekantet plads. Her står
”Amorinbrønden”, som blev opsat i 1943, derefter flyttet, men genopsat på sit gamle sted 2007.
Bagved ligger Østergade 7, et forhus fra 1847, men med rester af en stor bindingsværksgård,
”Seyers Gård”. Her ser vi også det eneste gadegennembrud i middelalderbyen, Bystrædet – et
kedeligt, men formentlig nødvendigt hul. På det andet hjørne ligger den ejendom, som i 1930´erne
og -40´erne var Øens stormagasin, Rhein Knudsen. Og på sydsiden af Østergade har vi nr. 4, hvor
handelsmanden Mads Lange (1807-1856) blev født. Mads Lange blev siden den største
europæiske handelsmand på Bali (Indonesien) og bl.a. fredsmægler mellem hollænderne og de
lokale fyrster. En buste af Mads Lange er også sat op foran det gamle rådhus på Torvet.