Kulturmiljøbeskrivelse af Bagenkop

Bagenkops historie:

Bagenkop har sin oprindelse i renæssancens sæsonfiskerlejer ved Østersøen. Ved indløbet til det nu inddæmmede Magleby Nor opstod i 1500-tallet fiskelejerne Sandhagen (Ågab) og Bagenkop. Sandhagen blev opgivet i 1620, og derefter voksede Bagenkop voksede langsomt frem. Men først i 1800-tallet begyndte det at blive en by. I 1858 byggede man den første havn, og på det tidspunkt var der ca. 160 indbyggere. Rigtig gang i stedet kom der efter 1870, hvor bagenkopperne med drivgarn og ”bæltbåde” udviklede et stort fiskeri af sild, der i høj grad blev afsat til Kiel og Eckernförde. I 1899 var 65 større eller mindre fartøjer hjemmehørende i Bagenkop, og fiskerne tog ny teknologi til sig, samtidig med at fiskeflåden begyndte at blive motoriseret. I 1911 blev Bagenkop forbundet med resten af øen med Langelandsbanen og der blev oprettet fast rutefart til Kiel. 1901 havde byen 463 indbyggere, og antallet af huse steg fra 89 i 1901 til 161 i 1911 – det år, hvor der kom både jernbane og rutebåd til Kiel. I 1921 var antallet af huse steget til 178, og byen havde da 894 indbyggere.

I de næste 60-70 år var Bagenkop en af landets vigtigste fiskeribyer, i 1964 den sjettestørste i landet. Det lokale havneværksted, som var grundlagt 1906, voksede til maskinfabrik, der kom isværk og i 1949 andelsfilet- og andelsfiskemelsfabrik. Men det samlede befolkningstal dalede langsomt efter 2. Verdenskrig; i 1950 var det nede på 654. Siden har fiskerirestriktioner og mangel på fisk gjort, at flere og flere fiskere har lagt op, mens resten fisker langt fra hjemmet. I 1967 lukkede byens fiskefiletfabrik, Thorfisk, og i 2014 lukkede det gamle maskinværksted på havnen. I 1962 lukkede banen, men til gengæld åbnede der i 1965 en vigtig færgeforbindelse til Kiel, som dog lukkede i 2000, efter at det toldfrie salg mellem Schengen-landene var afskaffet. Til gengæld har bagenkopperne ved hjælp af en lang række initiativer formået at holde Bagenkop oppe som levende samfund. I 2011 blev byen kåret som ”Årets Landsby” og i 2015 åbnede museet ”Fiskeriets Hus” i den tidligere maskinfabrik.

Havnen og redskabshusene

Parallelt med udviklingen har havnen udviklet sig gennem tiderne. Den første læmole fra 1700-tallet danner stadig grunden i havnens vestmole, og o. 1810 var der desuden anlagt et par skibsbroer øst derfor. I 1858 blev havnen udvidet til et bassin med den nuværende midtermole som østmole – ikke til fiskeri, men primært til landbrugseksport. Med jernbaneforbindelsen og det øgede fiskeri blev der brug for endnu et bassin 1911, og i de følgende årtier fik havnen flere små udvidelser. Mest markante nyskabelse var anlægget af færgehavnen til Bagenkop-Kiel ruten 1965 med ny stor østmole, som efter færgeriets nedlæggelse er blevet ombygget med fritidshuse og butikker i ”Skagen-stil”.

Et helt særligt miljø er den klynge af redskabshuse, ”fiskerhytter”, som fra 1800-tallet og frem til i dag er groet frem på det fælles strandareal mellem havnen og byen. De ældste huse er i bindingsværk; en række nyere huse har vægge af brædder eller bølgeblik, mens de nyeste, bl.a. gruppen længst mod øst, står i gasbeton.

Bagenkop by:

I den gamle del af byen er der to ”lag” af huse. Det ældste, fra 1800-tallet, er de gamle stråtækte huse, de fleste af bindingsværk og liggende efter vinden Ø-V. Oprindeligt var de fleste hvidkalkede (som traditionen på Langeland), men nogle havde også sorttjæret bindingsværk, som man ofte ser i søfartssamfund. Der er stadig bevaret en del af de gamle huse; en del af dem er i nyere tid blevet ”romantiseret” med rødkalkede tavl. Det andet ”lag” er de mange huse fra tiden ca. 1890-1914, som blev bygget på små tofter, der tidligere havde hørt til fiskerhusene: Især ved Søgårdsvej, Stormgade og Skolegade. Skolegade blev f.eks. udstykket i 1898 af familien Pryds, der havde fem sønner, der hver byggede et hus.

Husene fra o. 1900-1910 er karakteristiske murermesterhuse”, iflg. lokalarkivet formentlig bygget af murermester Karl Skytte Larsen, Vesteregn. Nogle af hans detaljer, f.eks. to vinduer i gavlen med en fælles bue over, ses da også helt oppe i Tryggelev. En del af husene stod i røde sten, andre blev opført i rå cementsten, der er i dag som regel er overkalket. Ikke alle var dengang begejstrede for den nye byggeskik i stations- og fiskerbyerne. Forfatteren Achton Friis, som besøgte Bagenkop i 1920´erne, skriver i 1943, at Bagenkop by er med undtagelse af 3-4 gamle gårde og huse helt ny og skrækindjagende, en mængde bygninger er af hvidgrå cementsten med skrigende anilinrøde tagsten.

I dag har vi heldigvis ændret synspunkt på den slags huse. Nu synes vi, de daner en charmerende helhed, og vi kan tillade os at nyde de fine detaljer i murværket ved vinduer og døre. Noget karakteristisk ved Bagenkop er også, at byen – i modsætning til Rudkøbing – i høj grad har bevaret sin forhavekultur. Der er mange lave hvide tremmestakitter eller stakitter med hønsenet på træramme – og som i mange byer, hvor man kender hinanden, er der siddebænke foran facaden.

Bagenkop som kulturmiljø – den bærende fortælling:

Den bærende fortælling i Bagenkop som kulturmiljø er naturligvis centreret om havnen og byen som afspejlende udviklingen af Bagenkop som fiskeriby fra 1800-tallet til vore dage. Havnens struktur med moler og bassiner repræsenterer en kontinuerlig udvikling fra de første moler og broer o. 1800 til det sidste eventyr med Bagenkop-Kiel-færgen. Samtidig mødes lukkede fiskebaserede industrier med sporene af nye initiativer: Bagenkop-Kiel-færgen, Langelands Maritime Efterskole og ”Fiskeriets Hus”.

Det selvgroede kvarter bag havnen af redskabshuse mv. er ret unikt, både i sin tæthed og bymæssige karakter og i forekomsten af mange lag, fra bindingsværk og (tidligere) stråtag i 1800-tallet til gasbeton og industrielle jernplader i nyeste tid. Og endelig viser de to lag i byens bebyggelse fint overgangen fra 1800-tallets fiskeri, baseret på sildefiskeri med mindre både, til det motoriserede og eksportorienterede vod-, trawl- og bundgarnsfiskeri i 1900-tallet. Samtidig afspejler den ensartede bebyggelse med små, men pyntelige huse og de velpassede forhaver et egalitært fiskersamfund med fælles normer og vurderinger.

Kulturmiljøet: tre kerneområder:

1.      Byen

Den sammenhængende historiske fiskerby Bagenkop omfatter området afgrænset af Havnegade i nord, Klintevej i vest, mod syd af begge husrækker i Stormgade, Bredgade indtil starten af Søgårdsvej, Skolegades vestlige del indtil hjørnet af Mosevej samt Østergade til og med nr. 38 på sydsiden og til og med den vestlige husrække i Smallegade. De ældste huse med stråtag og bindingsværk ligger især ved Havnegade og Strandgade samt på Bredgades vestside. De mest helstøbte gadestrøg med huse fra perioden 1900-1914 ses i Stormgade, Skolegade og Bredgade samt i Smallegades vestlige husrække. Især Stormgade og Skolegade er fine helheder med deres rækker af huse på 5-6 fag i rødt murværk. Den vestlige del af Østergade er af mere blandet karakter, men er medtaget i område 1 dels som forbindelsesled til den bevaringsværdige bebyggelse i Smallegade, dels omfattende de historiske bygninger Bagenkop kro og Østergade 38, den ældste købmandsforretning/ handelsgård fra midten af 1800-tallet.

Hele området er bevaringsværdigt i kraft af bebyggelsens helstøbthed og gode bevaringstilstand. Området er sårbart over for

·         Ombygninger af de enkelte huse, især overmaling eller vandskuring af det røde murværk

·         Stedfremmede tage i stedet for de traditionelle sadeltage, beklædt med skifer eller lignende materialer

·         Større forandringer af forhaverne, især fjernelse af lave hegn/ stakitter og udlægning af fliser og grus i stedet for jord/ bede.

2.      Redskabshusene

Området er afgrænset af havnen i nord, Havnegade i vest, Nordhavnsgade i øst samt bagskellene til ejendommene i Østergade i syd. Området består i en ældre del omkring og bag den nedlagte maskinfabrik, ”Fiskeriets Hus”, hvor de små bygninger er udført i både bindingsværk, brædder, bølgeblik og gasbeton, og en nyere del i sydøst, hvor de fleste bygninger er i gasbeton.

Området er bevaringsværdigt og interessant i kraft af sin selvgroede karakter og mange kronologiske lag. Området er sårbart over for

·         Nedrivning til fordel for større bygningsanlæg eller færdselsarealer

·         Funktionsændringer, der slører karakteren af jordnært erhvervsområde. De tre ældste redskabshuse bag ”Fiskeriets Hus” er i dag restaureret til hhv. modebutik og mødelokale, men udført med stor sans for de bestående huses karakter. En inddragelse af bygninger i området til større turist- eller fritidsformål vil dog true med at ødelægge det unikke miljø.

3.      Havnen

Havnen er Bagenkops historie i en nøddeskal, selve grundlaget for byens funktion gennem mere end 200 år. De enkelte moler afspejler endnu udviklingen fra tiden o. 1800: I vestmolens inderste del gemmer sig stenmolen fra 1700-tallet, og i molen ud for ”Fiskeriets Hus” gemmer sig den første østmole fra 1858, mens bassinet øst herfor stammer fra udvidelsen 1911. Siden er vestmolen blevet forlænget i en stor bue ud i vandet, og i forbindelse med oprettelse af Bagenkop-Kiel-linjen 1965 blev den nye store østmole anlagt.

Den tætte forbindelse mellem havn og by er et centralt og værdifuldt træk, som kan opleves ud for Havnegade og ”Fiskeriets Hus”. Men ellers er havnen fuld af vidnesbyrd om nedlagte funktioner og nye anvendelser, fra den lukkede filetfabrik ved Havnegade, over ”Fiskeriets Hus” og den tidligere efterskole ved Nordhavnsvej til østmolen, der efter nedlæggelsen af færgefaciliteterne er blevet ombygget til både havnehuse og senest sportfaciliteter i forbindelse med ”Shores”-projektet.

På den måde har Bagenkop Havn hele tiden været i forandring, og der bør ikke lægges særlige restriktioner på nyanlæg eller omdannelser i området. Det vigtigste er, at den ældste struktur med den ældste vestmole, midtermolen (den første østmole) og bassinet fra 1911 føres med over i fremtiden. Havnen er på en måde alene sårbar over for

·         Opfyldning af de ældste bassiner i havnens vestlige del

·         Mere radikale omdannelser af havneterrænet fra havneformål til boligformål eller hoteldrift og feriecentre i stor skala, som man har set det i talrige provinshavne

4.      Støttende område: Østergades østlige del

Ud over de forannævnte 3 områder, der indgår i kulturmiljøet Bagenkop, er den østlige del af Østergade, fra kroen til kirken, et støttende miljø. Her findes flere enkeltvillaer med bevaringsværdi, og i området bør især fremhæves den tidligere Bagenkop Station på Stationsvej, opført 1912 af ark. Helge Bojsen-Møller, som i dag bruges af lokalhistoriske arkiv og fremtræder meget velbevaret, samt den flotte kirke på bakken øst for byen (opf. 1920 af ark. Ludvig Andersen).